top of page

Spirituel erfaring

Medicin-hjul+2.jpg
Medicin-hjul+1.jpg

I over 30 år har jeg arbejdet intenst på at lære, om de måder oprindelige folk lever på og de spirituelle og terapeutiske redskaber, de giver os. 

Jeg har været på rejser i anden virkelighed og gået på drømmesporet så længe, jeg kan huske. 

Min erfaring er ikke forbundet med en bestemt tradition, og jeg har modtaget undervisning fra shamaner og vejledere indenfor mange retninger. 

Jeg har modtaget undervisning og træning i "Den spirituelle Andestradition og Inka-Healing" samt modtaget og videregivet "Munay-Ki" riterne.  Jeg har deltaget i talrige webinarer med Alberto Viloldo og oversat flere af hans meditationer bl.a. "Rejsen til hjertets 4 kamre". Inkatraditionen gav mig forståelsen af, hvordan man arbejder med de fire retninger i Chakanaen. 

Jeg har lært "Spirit Walker" traditionen af Hank Wesselman. Jeg har deltaget i svedehytter og shamanistisk arbejde hos Shamanhulen ved Takanaiya Schanne samt"Scandinavian center for shamanic studies" hos Jonathan Horwitz og Anette Høst. Det lærte mig at bruge medicinhjulet og dens fire retninger samt lede en åndekano. Derudover har den exam. kunstterapeut uddannelse hos Vibeke Skov givet mig erfaring med Jungs Arketyper, og hvordan de kan bruges til forståelse af vores indre processer og drømmearbejdet. 

Med det som udgangspunkt har jeg bygget videre på de gamle nordiske traditioner med myter og fortællinger som hovedspor i det terapeutiske arbejde. Ved at kombinere  erfaringer og oplevelser fra forskellige traditioner opnås en meget bredere forståelse af det, der foregår i sindet og forbindelsen mellem krop, sjæl og ånd. 

 Uddannelsen til Naturterapeut hos HEG (Human Education Group) har lært mig at inddrage naturen i det terapeutiske arbejde og det har været en naturlig forlængelse af mit shamanistiske og kreative arbejde. 

Jord - vand - luft - ild

De 4 elementer har deres egne unikke kvaliteter, symbolik og energier. 
Jord: symboliserer stabilitet, sikkerhed, ro og forankring. Den giver stabilitet i vores liv og en god jordforbindelse. 
Vand: Symboliserer følelser, intuition, bevægelse og dybde. Fremmer tilpasningsevne og transformation. Hjælper dig med at komme rundt om forhindringer på din vej.
Luft: Symboliserer klarhed og overblik. Giver dig viden om de situationer du befinder dig i, så du kan træffe de rigtige valg. 
Ild: Symboliserer varme, energi, transformation og nye begyndelser. Hjælper dig med at fjerne alt det,der ikke tjener dig mere og dermed skabe plads til det nye. 

Træet symboliserer vækst, fornyelse, styrke og udvikling. Det lærer dig om den kraft, der styrer livets cyklus. Viser dig betydningen af de fire årstider og deres forskellige energier.

Jord                           Vand                       Luft                     Ild

Smykkerne er lavet af rosentræ, der er i familie med Magnolia. Rosentræet symboliserer forbindelsen mellem himmel og jord. 

Hvert smykke koster 400 kr. + forsendelse De bliver leveret i en æske og der kan bestilles armbånd til.

IMG_0904.JPG

Den blå drage kommer til dig for at tilbyde healing ved at sprede det blå lys ud i hvert af dine chakraer. Du har brug for at tage det roligt og slappe af, før du udtrykker dine behov og ønsker. Bæres der, hvor du har brug for klarhed i dit udtryk. 

IMG_0897_edited.jpg

Jord og ild-dragen kombinerer den flamende orange ild med jordens grønne og brune farver. Giver din ild energi jordforbindelse og hjølper med at transformere dine ideer til handling. Bæres der hvor du vil manifestere dine ideer i virkeligheden.  

IMG_0893_edited.jpg

Den Hvide drage fra Orion hjælper dig med at se alt det du ved og har lært i et højere perspektiv. Du kan få hjælp til at lære, hvordan du bruger din viden til det højeste bedste for dig selv og for dine omgivelser. Den smukke drage hilser dig i smykkets mørke mønster. 

IMG_0888_edited_edited.jpg

Alpha dragen hjælper dig med at manifestere din kreative kraft i de projekter du er involveret i og de mål du sætter dig. Dragens maskuline kraft vil hjælpe med at gøre tanke og ide til handling. 

Vand dragen har en Abeloneskal og små ferskvandsperler i smykket. Den giver dig flow gennem dine udfordringer og hjælper dig med at finde de nemmeste veje at navigere rundt i dit liv. Der er ingen grund til at vælge den sværeste vej når der er andre muligheder. Husk at et resultat ikke bliver bedre af, at du gør det vanskeligt for dig selv.

bottom of page